| Dette exceptionelle 213 m2 luksussommerhus er beliggende midt i klitterne med kun ca. 70 m til danmarks bedste badestrand, og besidder dermed en uendelig panoramaudsigt over hav, strand og klitter fra stort set hele boligen samt terrasser og grund. Huset er opført i foråret 2010 i forskudte plan. Det kombinerede stue/køkken/opholdsareal er indrettet med danske designermøbler i moderne stil og højeste kvalitet, mens selve rummet er centreret omkring to sorte søjler/skorstene med hver sin brændeovn. Huset er udstyret med TDC Home Trio, som indeholder gratis trådløs internetforbindelse (egen pc skal medbringes), kabel TV og telefon. Køkkenet er fra tyske Alno og naturligvis med marmorbordplader. Husets tre soveværelser er alle udstyret med elevationssenge, og der er masser af skabsplads. Over stuen findes en høj hems på 20 m2. Arkitekten har indpasset huset i naturen på exceptionel vis og lysindfaldet i de enkelte rum er helt ubeskriveligt. Her får I virkelig en unik oplevelse af at sidde midt i naturen. Mod vest den enestående udsigt over havet og mod øst en pragtfuld udsigt til Pirupshvarresletten foran den gamle kystskrænt. Bedre kan det ganske enkelt ikke blive. Badeværelset er luksuriøst indrettet med jacuzzi, hvorfra I har en flot havudsigt, samt dampkabine med sæde. I underetagen er indrettet et herreværelse med billard, bordfodbold og TV. Ligeledes findes der i underetagen en infrarød sauna med musik og lysterapi, som bliver varm på kun 2 minutter. |
![]() Omkring huset er der anlagt 150 m2 terrasseareal. Adgangen hertil sker fra stue og andre rum, og igen er naturoplevelsen og udsigten helt ubeskrivelig skøn. På terrassen er der opsat udendørs bruser, og i kanten af terrasserne er der anlagt to sandkasser til børnene. |